I naturen

”Jeg var en indianer, jeg var altid den indianer, der løb rundt omkring i skoven, klatrede på skrænterne ned mod åen og dykkede ned og gemte sig mellem bregnerne i skovbunden.

Og nu, når jeg går i skoven og ser ind mellem træerne, sker det, at indianeren står der, tæt op ad et træ og ser i min retning.”

Kroppen og skoven

Arbejdet med kroppen i naturen handler om at genvinde det tabte og genetablere forbindelsen til mennesket i naturen og naturen i mennesket.
Naturen er organisk som os, naturen er bevægelig og bevæges ligesom os. At glide ind i naturens rytme og cyklus har en regulerende effekt i forhold til at vende tilbage til naturen og balancen i sig selv.
At være i naturen hjælper os tilbage til kontakten til vores medfødte ressourcer, vores længsler og drømme – og til at komme tættere på alt det, som vi har lukket af til for at kunne være i verden med de omkostninger, som det har.

Tusmørke
Tusmørket er et magisk tidspunkt fyldt med stemning og mystik. Skoven træder frem, menneskene går hjem, dyrene og skoven bliver, og skoven bliver sig selv.

På en tusmørkevandring handler det om at møde skoven, at møde sig selv i det magiske tidspunkt mellem lys og mørke. Det handler om at møde den dybe mulighed for vækst, ro og healing, der ligger i at møde mørket. Mørket findes. Lyset er i mørket, og mørket er i lyset.

Mennesket har brug for både lys og mørke i passende mængder, vi har brug for at forbinde os cyklisk til deres rytme og balance for selv at være i balance.

Tag med på tusmørkevandring

Jeg arrangerer typisk fire tusmørkevandringer om året– en per årstid. Man kan finde dato og sted på denne hjemmeside. Vi mødes i skoven og sammen går vi afsted med telefonen på lydløs, sanserne åbne og en lygte i lommen. Vandringen vil være en stillevandring med fokus på at lytte til skoven, kroppen og sanserne.

På vandringen vil der undervejs være et stop, hvor alle hver især finder et sted til en stillesidning, hvor man i sit eget rum kan være med det tiltagende mørke.

Derefter fortsætter vandringen. Vi samles afslutningsvis om bålet til suppe og brød, inden vi tager lidt af skoven med hjem og efterlader lidt af os selv i skoven.

Udsagn fra deltager

”Hej Sisse. Må lige fortælle dig at jeg forleden gik mig en tusmørketur i skov og langs Gentofte sø i mørket. Jeg mødte bla ugler lige over mig. Jeg følte mig tryg og det var en skøn oplevelse. Jeg må takke dig for at du tog os med på tusmørkevandring i Hareskoven på så fin en måde.”